<$BlogRSDURL$>

5.06.2004

INFORMATIONSARKITEKTUR.INFO ER FLYTTET

Jeg har flyttet min blog til www.informationsarkitekt.info.

Besøg også Infoark.

|

4.23.2004

AIfIA lancerer et IA bibliotek

Det er vel nærmere at betegne som en samling, men et flot initiativ er det i hvert fald.

Én ting kunne jeg anke: Man henvises koncekvent til Amazon.com, når man vil skal have uddybende information om en bog. Jeg formoder ikke, at man har en forretningsaftale (selvom det kunne være smart). Snarere forestiller man sig vel, at det er en service.

Dette er endnu et eksempel på, at man har standarder og defacto standarder. På samme måde som Explorer og Mozilla/Opera. Ja - der er flere at vælge imellem, men defacto er IE en standard.

|

4.17.2004

Succes eller fiasko?

Nye teknologier og standarder kan være nok så geniale, men de slår aldrig an, hvis der ikke er et marked, der støtter op omkring dem. Tænk bare på Video2000.

Mht. web services kunne man frygte, at netop dette ville ske. Javist - alle de store bakker op, men hidtil har der ikke været det store udbud af CMS og ECM-systemer for small- og mid-market. Endnu har jeg kun set Merants Collage i denne ende, som bl.a. har en åben API med alle funktioner tilgængelige via WSDL i den seneste version. (Set er så meget sagt - version 4.5, som har disse features med mere er netop kommet på gaden og distribueres ikke herhjemme. Men efter omtalerne at dømme (bl.a. Application Development Advisor og IntranetJournal), og kendskab til vers. 4.0).

Det er af afgørende betydning for WS' fremtid, at der også er alternative produkter tilgængelig for organisationer, som ikke ønsker at gifte sig med Microsoft eller IBM. Jeg vil anslå, at Collage kunne være et alternativ for e.g. amter og større kommuner. Prisen alene skulle være en årsag: ca. $60.000. Herhjemme har EDB-gruppen tidligere arbejdet med Collage

|

4.09.2004

IA i sikkerhedens tjeneste

USA har oplevet problemer med information management i forbindelse med forberedelser til, og afvikling af deres seneste militære ”projekter”. Det har vist sig tydeligt i forbindelse med logistik, men også i forbindelse med efterretning, skulle jeg mene.

At man mangler informationer er næppe problemet. Med tusindvis af agenter, satellitter, overvågningsfly og lignende, vælter det ind med data. Jeg tror heller ikke, at USA's forsvar har et problem med datastandarder. De har altid været blandt frontløberne på dette område. Tilbage fra 1960erne om de tidlige SGML-drafts under ANSI. Næh – problemet er deres informationsarkitektur. Og det er nu erkendt. Ét år efter Irak-krigen. I Federal Computer Week fortæller Louis Kratz, Deputy Undersecretary of Defense, Logistics and Materiel Readiness, at: "Our information architecture is aged... Many of the systems were developed in the 1960s...."It was a failure to meet Army needs and Army requirements... Mass was good in the Cold War...”. At det ikke længere er tilfældet burde være evident, men man har åbenbart ikke understøtte erkendelsen på arkitektursiden. I følge FCW-artiklen, gøres der nu noget ved det.

Jeg spørger mig selv, om vi har det samme problem i vores region. Og om man i givet fald har erkendt det og handler på det. En sådan investering har jo ikke samme politiske prestige som e.g. tre smarte ubåde...

|

4.07.2004

Personas og grouponas

I faggruppen om personas under SIGCHI.dk har vi afholdt ét møde. Vi talte naturligvis om, hvordan personas bliver brugt og kunne bruges. Jeg vil formodentlig blogge mere herom senere.

En version af begrebet, der ikke kom op var ”groupas” eller ”grouponas”, som Meg Hourihan gør sig tanker om. Som navnet antyder, går det på at udvide personakonceptet til at repræsentere grupper, og ikke kun individer. Angiveligt særlig relevant i forbindelse ”situated software”. (Hvad er det? Det skrev Clay Shirky om på Networks, Economics, and Culture-mailing listen, som du måske så.) Men vel også i forbindelse med andre former for ”social software” som e.g. instant messenger og groupware som Groupcare, og SiteSpring.

|

4.06.2004

Når content management fejler. Sounds nice, but where's the beef

Jeffrey Veen fra Adaptive Path har fornyelig posted et ”essay” om, hvorfor content management projekter mislykkes. Hans udsagn er citeret vidt og bredt (bl.a. peterme.com, vanderwal.net og column two), som var der tale om nye tanker og iagttagelsers. Det er der ikke.
Tilbage i 2002 fremhævede Mr. CMS, Bob Boiko, samme pointer. Dels i bogen Content Management Bible og på IA Summit 2002 i Baltimore. Også Victor Lombardi har ved flere lejligheder fremhævet samme pointer.
Det er ikke vanskeligt at spørge ”...a number of Web teams that have used a CMS with varying levels of success.”, som Veen gør. På baggrund af sine undersøgelser konstaterer han, som andre med interesse for Enterprise Architecture, at IT projekter i virkeligheden (og naturligvis) fundamentalt set ikke handler om teknik. De mislykkede projekter fejler, fordi organisationen ikke er forberedt eller forventningsafstemt; mangler en plan for roll-out, uddannelse og buy-in, og fordi man ikke har en klar strategi for, hvad baggrunden for investeringen i content management er.
Min erfaring er dog, og det er her Veen og andre iagttagere ikke er opmærksomme, at organisationen oftest er opmærksom på, at dette er kritiske punkter. Når de ikke adresseres, skyldes det klassiske politiske problemer, som man kender fra KM og organisationsateori. Og naturligvis budget: Det er vanskeligt at argumentere for 20%-30% strategifase, når hele huset råber på redesign og nye lækre servere. Shoot first, ask questions later. På den måde undgår man de ubehagelige slagsmål med de magtfulde gatekeepers og stakeholders. Men det koster succesen for projektet.
Pointen her er, at alle i organisationen undervejs ved, at man er godt i gang med at gå den forkerte vej.

|

4.05.2004

Christina Wodtke som selvstændig

Det lader til, at jeg ikke er den eneste, der prøver lykken som konsulent i det private erhvervsliv til fordel for rollen som lønmodtager i en kæmpevirksomhed. Ingen sammenligning i øvrigt tak, men
Christina Wodtke annoncerer i dag, at hun stopper hos Yahoo! Angiveligt for at få tid til at skrive.

|

This page is powered by Blogger. Isn't yours?